Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
Syntesebiologi er et nyt og for mange fremmed felt, der potentielt kan løse nogle af de store udfordringer, som vi i dag har svært ved at håndtere. Teknologien er endnu på et tideligt stadie og først i løbet af 15-20 år kan det vurderes om visionerne for forskningen kan blive til virkelighed.
Danske forskere og virksomheder har gode muligheder for en stærk position i forhold til syntetisk biologi. Spørgsmålet er, hvordan skal vi håndtere syntesebiologien. En arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet og Det Etiske Råd har forsøgt at fastlægge linjer for, hvilke områder der skal sættes fokus på og hvordan.
Teknologirådet og Det Etiske Råd har i perioden april 2010 til april 2011 arbejdet med et projekt om syntesebiologi. En arbejdsgruppe har udformet idéer til et debatmateriale om forskningsfeltet. Arbejdsgruppen bestod af eksperter inden for biologi, fysik/kemi, filosofi, risikokommunikation og vidensformidling.
Eftersom syntesebiologi potentielt kan løse nogle af de store udfordringer, som vi i dag har svært ved at håndtere, er arbejdsgruppen blandt andet kommet frem til, at det er vigtigt, at både almindelige mennesker og fagfolk debatterer brugen af syntesebiologi med særlig henblik på anvendelsesmuligheder, forskningsprioritering, etik, demokratisk håndtering, risikovurdering og regulering.
Debatmaterialet er rettet bredt mod forskellige forskningsmiljøer, virksomheder, offentlige institutioner samt mod det politiske niveau og myndighederne, da disse instanser potentielt skal lovgive på området.
Debatmaterialet indeholder ikke færdige vurderinger af potentialer og samfundsmæssige udfordringer for syntesebiologi. Materialet er derimod udarbejdet med henblik på at åbne en dansk debat om syntesebiologi med både positive og kritiske vinkler, hvilket lægger op til en nuanceret debat, der kan danne grundlag for kvalificerede løsningsmuligheder.
- Syntesebiologi befinder sig på et tideligt stadie, hvor der er mulighed for at være proaktiv på området.
- Det er vigtigt at skabe en åben og tværfaglig dialog om syntesebiologi.
- De risici der er forbundet med syntesebiologi er på nuværende stadie begrænsede.
- Det er vigtigt at arbejde med en ansvarlig forvaltning af forskning og udvikling af syntesebiologi.
- Den brede offentlighed bør løbende involveres i de etiske og værdimæssige aspekter omkring syntesebiologi.
- Alle lande skal tage del i et internationalt samarbejde, hvor syntesebiologiens potentiale og nødvendige regulering bliver et fælles anliggende.
Syntesebiologi ligger tæt op af traditionel bioteknologi og genteknologi og går ud på at kombinere levende celler, gener, proteiner og cellemembraner med døde elementer som elektroder, metaloverflader og nanofibre. Syntesebiologi har som perspektiver, at kunne udvikle produkter inden for områder som ren energi, forureningskontrol, ny og forbedret medicin og grøn kemi.
Birger Lindberg Møller, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU-Life
Gunna Christiansen, Det Etiske Råd
Maja Horst, Institut for Organisation, CBS
Morten Andreasen, Det Etiske Råds Sekretariat
Steen Rasmussen, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Sune Holm, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, København Universitet
Thomas Breck, Center for Risikokommunikation
Projektleder Gy Larsen
t: + 45 33455376
e: gla@tekno.dk
Projektmedarbejder Emil Lundedal Hammar
t: + 45 33455381
e: elh@tekno.dk
Informationsprojektleder Jørgen Madsen
t: +45 30785168
e: jm@tekno.dk
Projektmedarbejder Cecilie Neumann Hansen
t: +45 33455384
e: cnh@tekno.dk
