Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
Med en direkte henvisning til Teknologirådet vurderer Mandag Morgen øget borgerinddragelse i den politiske proces som en væsentlig faktor i genskabelse af befolkningens tillid til politikerne.
Mandag Morgens udgave den 26. september 2011, henviser direkte til flere af Teknologirådets projekter, hvor borgerinddragelse er et omdrejningspunkt: WWViews’ anbefalinger til klimatopmødet og CIVISTI om EUs forskningspolitik.
MMs analyse viser en historisk lav tillid blandt borgerne til at politikerne træffer de rigtige beslutninger. En række interviews med forskere og eksperter peger på flere forhold som politikerne bør forholde sig til for at igen at opnå borgernes tillid, først og fremmest øget borgerinvolvering. Høringer, borgertopmøder og andre metoder til borgerkonsultationer kan genskabe den tætte kontakt mellem borgere og politikere og styrke videngrundlaget for politiske løsninger. Anders Jacobi, projektleder i Teknologirådet, citeres i nyhedsbrevet for en udtalelse om, at gode erfaringer fra kommuner, regioner og EU kan overføres til nationalt niveau.
Læs mere i hæftet ’Nye politiske arbejdsformer’, udarbejdet af Teknologirådet i samarbejde med Danske Regioner.
Citat fra hæftet: ”Det nye er, at skabelse af politiske løsninger ikke kun ses som et håndværk for politikere, men mere som en proces, som kan optimeres ved at skabe konstruktive samspil mellem borgere, eksperter, interessenter og politikere. Det gamle er, at politikernes ansvar for den endelige beslutning stadig holdes intakt.”