Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
Projektemner for 2011 er:
· Energiproducerende bygninger og deres samspil med energiforsyningssystemet
Projektet skal arbejde med at vurdere byggesektorens udvikling af energineutrale og/eller energiproducerende bygninger baseret på energibesparelser og om vedvarende energiproduktion i den enkelte bygning kan bidrage til en fremtidig bæredygtig udvikling.
· Borgerens engagement i energiforsyning og forbrug
Skal man tænke udbygning af vedvarende energiforsyning centralt eller decentralt? Hvordan kan lokal energiforsyning indgå i produktion og forbrug i det eksisterende energinet?
· Sundhedsskadelige stoffer
REACH-direktivet er snart 5 år gammelt og der er opsamlet erfaringer med, hvordan direktivet virker og ikke virker. Fremfor at afvente en fuld implementering af REACH i 2020 kan det give mening allerede nu at rejse en debat om de elementer af REACH som kan være uhensigtsmæssige.
· Danmark som foregangsland – innovation med omtanke?
Projektet skal udvikle en model til at beslutte og målrette store satsningsområder for forskning, investeringer og innovation i Danmark. Modellen skal kunne analysere hvilke områder Danmark kan vælge at være foregangsland på. Foregangsland betyder at der formuleres en ambitiøs vision på et område, der herefter fungerer som driver for forskning, investeringer, innovation, folkelig begejstring og stolthed.
· Langsigtet affaldsstrategi - fra affald til ressource
Affaldsmængderne øges. Samtidig udgør affald en ressource, som med de rette teknologier og systemer kan udnyttes bedre. Vigtige ressourcer går tabt i dag - hvilket vil blive værre i en fremtid, baseret på biomasse. Ny lovgivning og strategi udfordrer affaldshåndteringen og sektoren.
· Privatlivsbeskyttelse i tingenes internet
Flere og flere ting i den fysiske verden bliver forbundet i netværk ved hjælp af sensorer, der kan videresende data. Nogle sensorer kan fx måle patienters fysiske tilstand, nogle kan måle el-forbrug og andre kan registrere bilers bevægelser i trafikken. Mange af disse data vil være personfølsomme og en af de helt store udfordringer i de kommende år vil være at vurdere i hvilket omfang og under hvilke betingelser, vi som samfund vil tillade, at sådanne data samles centralt. Hvornår og hvordan er det for eksempel muligt og ønskværdigt at anonymisere data og hvornår er det ikke? Hvem skal have adgang til de indsamlede data? Og er den gældende lovgivning på området gearet til at håndtere disse udfordringer?