24. October 2011

Test dig selv – hvis du tør

Af Teknologidebats redaktion

I Teknologidebat skriver Rasmus Kragh Jacobsen, cand. scient., både om, hvad vi allerede nu kan teste os selv for, og hvad der på vej af løbende IT-overvågning af os selv, af måling stress og depressioner og om, hvad der bliver vist frem på medicinalindustriens store messe i Tyskland for et marked i vækst. Mennesker vil gerne have kontrol med eget liv og videnskaben arbejder på at levere mulighederne for at kunne det. Imidlertid er lægerne berettiget bekymrede for, at borgere kan komme til at sidde alene med en alvorlig diagnose og med svære spørgsmål.

I et interview til Teknologidebat bliver Sine Jensen i Forbrugerrådet spurgt om rådets indstilling til de mange nye test-muligheder. Og her er bekymringen bestemt større end begejstringen. Testene er efter Sine Jensens opfattelse for ringe, fordi man ikke kan være sikker på at aflæse svarene korrekt; testen kan være fejlagtig eller brugeren kan have svært ved at gennemføre testproceduren. Et andet væsentligt problem med selvtests er manglende eller sporadisk kontrol med de forskellige tests, fordi der ikke er en tilstrækkelig lovgivning på området.

Men hvis selv-tests giver borgerne en sikrere sundhedsfornemmelse og er med til at fremme sundheden generelt, er det vel ikke en dårlig ide? Læge og medlem af Teknologirådets ekspertgruppe Gregers Hansen-Nord, finder imidlertid, at en fare i selv-testning er, at der ikke er nogen virkelig kvalitetssikring af produkterne. Ekstern lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, John Brodersen, der også er med i Teknologirådets ekspertpanel, er ligeledes forbeholden overfor selv-tests og så helst de farligste tests forbudt eller fare-klassificeret. Danske Patienters chefkonsulent Annette Wandel mener i, at kvaliteten af testene skal forbedres, men er indstillet på, at det er en udvikling som er i gang, og at opgaven nu er at sikre en kvalitetsforbedring for patienter og sundhedsvæsnet generelt.

Teknologidebat bringer også en artikel om ’talegenkendelse’ som et succesrigt stykke teknologi, der lige nu vinder indpas både i Folketinget, i hospitalsvæsnet og andre brancher. Med talegenkendelse optimeres arbejdstiden og hjælper svage grupper som fx ordblinde eller mennesker med handicap i hænder og arme. Men systemerne er dyre – og forkølelse på stemmen kan give fejl i teksten.

Siden sidst har redaktionen modtaget et debatbidrag om IT og læring fra Ole Christensen, Lektor v. Professionshøjskolen UCC og Hans-Christian Christiansen, Kommunikationsansvarlig v. Copydan AVU-medier. De to debattører efterlyser et helt andet udsigtspunkt end den sædvanlige ’værktøjstænkning’, når talen er på mere it i undervisningen. De mener, der er behov for en udvikling som sikrer en bred mediebaseret kulturforståelse, der giver mulighed for at belyse og forstå mediers kulturelle betydning for mennesker og relationer i dag.

God læsning,

Redaktionen