Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
18. October 2011
Teknologien for talegenkendelse er blevet vel modtaget på sygehuse rundt i om landet. Lægerne indtaler patientnotater ved en computer, og computeren genkender lydene og konverterer dem til tekst. Også i Folketinget, blandt personer med gigt og for ordblinde er talegenkendelse en succes.
Talegenkendelse fungerer således, at en computer genkender lydene fra talen – det dansks sprog har 43 lyde. Lydene bliver sammenlignet med lydene fra programmets ordbog, der vælger det ord, som der er størst sandsynlighed for passer. Programmet bliver ved brug tilpasset brugeren og ordbogen udvides ved, at brugeren tilføjer ord, som programmet ikke kender, og på den måde bliver genkendelsesprocenten højere. Ved regelmæssig brug ligger genkendelsesprocenten på 97-98 %.
Rapporten ”Kortlægning af Talegenkendelse” udarbejdet af Kvalitet og Sundhedsdata, Sundhedsinformatik for region Midt i april 2011 viser, at talegenkendelse bliver brugt på sygehusene i region Midt. Rapporten indeholder også et afsnit om, at talegenkendelse har vundet stort indtog i Norge, hvor Universitetshospitalet i Ullevål er meget længere fremme end Danmark med 3500 licenser mod ca. 20 licenser på fx Regionshospitalet Randers. Landets andre regioner er også i gang med implementering af talegenkendelse, og har lagt planer om at udnytte talegenkendelse på en bedre måde.
Kontorpersonale med gigt eller et fysisk handikap i hænder eller fingre får aflastet deres fingre ved at benytte talegenkendelse i deres arbejde. Talegenkendelse bliver også brugt i hjemmeplejen og blandt socialrådgivere, der både sparer tid og kræfter. Det er ligeledes en hjælp for ordblinde, der både får en tids- og stavemæssig fordel ved at bruge talegenkendelse.
Der er en oplæringsfase, hvor det er forventeligt, at der opstår mange fejl, da programmet og bruger skal vænne sig til hinanden. Programmets ordbog skal trænes til at kende brugerens ord og vendinger inden brugeren kan få fuld udnyttelse af programmet. Erfaringer fra rapporten viser, at hospitaler fx sparer et arbejdstrin, da en sekretær ikke længere skal taste lægernes indtalelser ind på computer.
Også Folketingets har haft gode erfaringer med brug af talegenkendelse. På Dictus’ hjemmeside er vicedirektør i Folketinget Per Anker Hansen citeret for følgende: ”Det er vildt imponerende. De 20 medarbejdere der har arbejdet med referatarbejde er nu omskolet så de indtaler referaterne i stedet for at skrive dem. Det betyder, at de vil kunne læses på nettet allerede efter 2-3 timer, hvor vi tidligere havde en produktionstid på en uge.” Denne fordel kan andre med lignende arbejdsopgaver også drage stor nytte af.
Ifølge rapporten er markedet for talegenkendelses på dansk meget lille, og på nuværende tidspunkt er leverandøren Max Manus den eneste leverandør på det danske marked med en ordbog indenfor det medicinske felt. Prisen på talegenkendelse afspejler den monopolistiske status, der er på markedet, hvor en personlig licens koster 40.000 kr. Dictus er en anden udbyder, der dækker almindelig hverdagsdansk, og bliver blandt andet brugt af Folketinget og retsvæsnet. En professionel licens fra Dictus koster 1000 € om året.
Foto: Cecilie Neumann Hansen En film på Youtube viser, hvor effektivt talegenkendelse er for ordblinde. Det tager 2 min for den ordblinde testperson at taste 100 ord, mens det på samme tid er muligt at indtale 200 ord.
Fordele: optimerer arbejdstid, hjælper personer med fysisk handicap i fingre, afhjælper skuldre- og nakkeproblemer, hjælper svage grupper som fx ordblinde, præcision på op til 98 %
Ulemper: det er dyrt for hospitaler pga. ordbogen, man skal ændre arbejdsvaner – nogle kan have svært ved at vende sig til det, oplæringstid kan være lang, det tager tid at rette tekst for fejl, forkølelse på stemmen giver fejl i teksten.