Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
1. September 2010
Global borgerinddragelse så sin spæde begyndelse da World Wide Views on Global Warming blev gennemført i september sidste år. Internationale forskningsmiljøer har efterfølgende vist stor interesse for projektet. Teknologidebat tog på forskningsseminar om fremtiden for global borgerinddragelse.
2009 gennemførte Teknologirådet i samarbejde med partnerorganisationer fra hele kloden verdens første globale borgertopmøde World Wide Views on Global Warming (WWViews) i forbindelse med FNs klimakonference COP15.
Borgertopmøder har i den vestlige verden været gennemført på både nationalt og regionalt niveau. Men det er første gang, at man har inddraget borgere fra alle dele af verden i den samme deliberative proces.
Derfor har WWViews mødt stor interesse fra forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med emner som globalisering, medborgerskab, borgerinddragelse og demokratiudvikling. Både forskere, der var en aktiv del af WWViews, og forskere der har fulgt med på sidelinjen, har taget projektet til sig og inddrager det nu i deres forskning.
På initiativ af professor Richard Worthington fra Panoma College i Californien blev der i juni måned i år indbudt til forskningsseminar i Snekkersten, nord for København.
Her blev WWViewsprocessen vendt og overvejet. Lokale erfaringer blev delt og forslag til fremtidige WWViewsprojekter blev udviklet.
Teknologidebat var med og snakkede med tre internationale forskere om såvel de forskningsmæssige som de praktiske perspektiver for global borgerinddragelse i fremtiden.
Læs mere om World Wide Views on Global Warming her.
Hvorfor valgte han at være med i WWViews
Birgit Jæger - InterviewHvorfor er det vigtigt at forske i et fænomen som WWViews
Edna Einseidel interviewHvorfor er WWViews interessant?