Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
10. November 2010
For 14 år siden vakte det klonede får Dolly sensation. Det var dengang. I dag er forskerne langt længere, de kan ikke bare læse og kopiere DNA, de kan også fremstille nye typer af DNA. Fremtidsperspektivet er, at forskerne kan fremstille celler med de egenskaber de ønsker. De kan sætte DNA på chips og programmere dem til bestemte funktioner og opgaver. Og de kan skabe nyt liv. Det kaldes syntetisk biologi.
Professor, dr. med Gunna Christiansen er formand for en arbejdsgruppe i Etisk Råd, som samarbejder med Teknologirådet om udarbejdelse af et debatmateriale om syntetisk biologi, som forventes færdigt i slutningen af 2010.
Hun er internationalt førende inden for forskning i sygdomsfremkaldende mekanismer ved infektioner med flere end 200 publikationer i internationale tidsskrifter og var indtil marts 2010 leder af Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi på Aarhus Universitet.
Nu er hun trådt tilbage som institutleder, men arbejder stadig med sine forskningsområder: infektioner, klamydia, lungebetændelse, mycoplasma, ufrugtbarhed, elektronmikroskopi og mikroorganismer.
Teknologidebat har spurgt Gunna Christiansen, hvad syntetisk biologi egentlig er for noget og hvilke perspektiver, der er i forskningen.
DNA i nye former
Medicin og klimateknologi
Penge, error og terror
Hvor langt er vi nået?
En amerikansk forsker indenfor syntetisk biologi blev spurgt om han leger gud, til det svarede han, at de leger ikke
Et nyt malariamiddel
Regulering og kontrol
Det amerikanske forskningscenter SynBERC.
Præsident Obamas kommite for bioetik Bioetichs.gov.
EU-forkningsprojektet Synbiosafe.
Rapport fra EGE (European Group on Ethics in Science and New Technologies): Ethics of synthetic biology.
Atikel om syntetisk biologi i det amerikanske magasin The New Yorker: A Life of it's own.