Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
9. November 2010
Engang var computeren en elektronisk skrivemaskine, folkeskolens EDB-undervisning handlede mest om ti-fingersystemet, og mobiltelefoner var bestemt ikke tilladt. I dag er computeren et socialt værktøj, og i fremtiden vil programmer på mobiltelefoner måske stå for undervisningen
De første computere begyndte så småt at gøre deres indtog i den danske folkeskole i 1980'erne. Det var store monstrummer, som det nærmest krævede et stort kørekort bare for at starte, og det var ofte lærere med baggrund i naturfagene, som stod for undervisningen, der primært gik ud på at lære ti-fingersystemet udenad.
”Da de stationære computere rykkede ind i folkeskolen, blev de mest anvendt som en avanceret form for skrivemaskine, og man skulle næsten være programmør for at kunne bruge dem,” husker Mie Buhl, som er lektor, Ph.d og leder af forskningsprogrammet ”Medier og it i læringsperspektiv” på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Ny teknik – nye undervisningsmetoder
Computerteknologien blev dog med tiden mere brugervenlig og lettilgængelig, og i 1993 blev det indskrevet i Folkeskoleloven, at edb skulle integreres i alle obligatoriske fag. Computeren var dermed ikke længere bare et møbel bagerst i klasseværelset, og man begyndte at overveje forskellige måder at inddrage den i undervisningen.
I midten af 1990'erne kom internettet ud på skolerne, og i dag har det komplet forvandlet den måde hvorpå, computeren bliver inddraget i undervisningen.
”Det helt store buzzword er jo web 2.0, det vil sige det sociale internet med facebook og blogs, hvor eleverne ikke behøver at være i samme klasselokale for at arbejde sammen. Computeren bliver nu brugt til eksempelvis at udvikle et projektemne på en blog eller lave små produktioner, hvor der både indgår billeder, tekst og lyd, ” siger Mie Buhl.
Intelligente tavler
De dage hvor læreren kunne få ørenlyd ved at lade en lang negl køre hen over tavlen er også længst forbi.
På flere skoler har man f.eks. skiftet den klassiske, grønne model ud med interaktive tavler, der har touchscreen, internetadgang og en række andre digitale funktioner.
”Smartboards kan samle klassen på en hel anden måde end den traditionelle tavle, og det er langt nemmere at arbejde projektorienteret på den, fordi der er mulighed for at gemme noter og søge information i fællesskab,” siger Mie Buhl.
Mobilen ind i klasseværelset
I dag er mobiltelefoner bandlyst i de fleste klasselokaler, men hvis man spørger Lasse Juel Larsen, som er ph.d og videnskabelig assistent i it-kompetencecenteret Knowledge Lab på Syddansk Universitet, så vil vi i løbet af de næste fem-ti år se såkaldte smartphones indgå i undervisningen.
”Smartphones er et let værktøj, som kræver minimal vedligeholdelse i forhold til en computer, og teknologien bag giver gode muligheder for at bryde med den traditionelle ende-til-sæde-pædagogik, som alligevel ikke ligner det moderne arbejdsliv.”
Erfaring i marken
Lasse Juel Larsen giver flere eksempler på, hvordan smartphones bliver brugt til at gøre undervisningen interaktiv. Eksempelvis kan læreren sætte en række ”tags” op i skolens nærområde og på den måde lave et slags orienteringsløb, som eleverne skal bruge en smartphone for at løse.
Det kan også være en applikation, som er udviklet specielt til et undervisningsforløb, hvor eleverne f.eks. skal ud i marken og løse en række opgaver.
”Det, jeg kan lide, er, at den er håndterbar og ikke kræver en kompliceret database. Eleverne kan tage den med ud i verden og bruge den til at gøre deres egne erfaringer, hvilket er i god tråd med moderne læringsteori, hvor der bliver lagt stor vægt på netop erfaring,” siger Lasse Juel Larsen.
Det er ikke kun på Knowledge Lab i Danmark at man arbejder med mobiltelefonen som læringsredskab. I USA er der flere eksempler på hvordan smartphones med GPS teknologi integreres i undervisningsforløb, kaldet ’argumented reality’ og at der udvikles undervisningsmateriale særligt beregnet til smartphones.