10. November 2010

Det, vi lærer i dag, er ikke det, vi skal kunne i morgen

Af Peter Hesseldahl, forfatter og videnskabsformidler i Universe Fonden

Illustration: Mads Laurids Petersen

Det 21. århundredes kompetencer er et stort emne, men man kan undersøge det ud fra en figur, der ikke er mere kompliceret end at den kan kradses ned på en serviet.

Man tegner to kasser. Den ene kasse rummer det, vi lærer i skolen i dag. Den anden kasse rummer det, vi skal kunne i morgen. De to kasser overlapper  for det meste – selvfølgelig, det er jo ikke som om at dagens skolesystem er fuldstændig uanvendeligt i forhold til fremtidens krav. Det interessante er snarere, hvor meget de to kasser er forskudte. I hvor høj grad er der forskel på det, vi lærer i dag og det, vi skal kunne i morgen? Og hvad kan vi gøre for at formindske det gab?

I første omgang handler det om at forstå hvilke fremtidige kompetencer, der ikke er dækket af nutidens skolesystem.
De kommende årtier ser ud til at blive præget af omfattende og grundlæggende forandringer – teknologisk, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt.

På det helt overordnede niveau er der især 6 områder, hvor vi har brug for nye typer af kompetencer:

• Den fortsatte sammensmeltning af den fysiske og den virtuelle virkelighed. En ekstremt digitaliseret verden har andre spilleregler og byder på andre muligheder, og det er afgørende at kunne udnytte dem fuldt ud og ubesværet.
• Den fortsatte globalisering ælter kulturer, økonomier og politik sammen, hvad enten vi vil eller ej. Fokus og magt rykker væk fra USA og Europa, og kunsten bliver at bruge den større mangfoldighed som en ressource, snarere end en trussel.
• Videnskabelige discipliner og traditionelle faggrænser opløses og kombineres på nye måder. Der vil være behov for forståelse på et mere overordnet og systemisk niveau for at kunne handle i forhold til mere sammensatte og komplekse problemstillinger.
• De stadig mere påtrængende klima, miljø- og ressourceproblemer, vil fordre en form for ”eco-litteracy”; en dyb forståelse for miljømæssige sammenhænge og størrelsesforhold, og ikke mindst for konsekvenserne af vores handlinger i forhold til dem.
• Vi får større mulighed, og dermed større ansvar, for at holde os sunde. Indsigt og forståelse i ens egen krop og velbefindende vil være en vigtig del af fremtidens velfærd – og det vil have stor økonomisk betydning.
• Endelig er der det, man kan kalde et mindset; individets indstilling og selvforståelse i forholdet til samfundet. Det er en væsentlig, men lidt overset funktion, at skolen socialiserer os. I netværkssamfundet bliver værdier som kreativitet, foretagsomhed, nysgerrighed, ansvarlighed og initiativ langt vigtigere end i industrialderen.

Udfordringen er så at få de typer af kompetencer integreret i undervisningen – og det er næppe den traditionelle undervisningsform, der er den mest effektive og egnede til dét.

Hvis vi lige vender tilbage til figuren på servietten igen, er det også interessant at undersøge feltet af emner, som vi lærer i dag, men som ikke er relevante fremover. Hvad kan vi undvære? Er der områder, der ikke er værd at bruge ressourcer på længere? Er der ligefrem viden, metoder og opfattelser, som er uhensigtmæssige og fastholder os i et forældet verdensbillede?

Figuren er simpel, men den er ekstremt vigtig. Viden og kompetence er Danmarks vigtigste ressource. Det er afgørende, at vi vedligeholder, styrker og fornyer den indsigt og innovationsevne, der er grundlaget for vores fremtidige velstand og velfærd.