4. February 2011

På vej mod sunde byer - cyklisme i København, New York og Bogotá

Af Af Signe Cecilie Jochumsen, Dansk Arkitektur Center

Vi tænker nok ikke over det, men den danske cykelkultur er verdenskendt. I København er cyklismen et levende bevis på en succesfuld social byplanlægningsstrategi – som i årtier er blevet ført i den danske hovedstad. Blandt de første byer i verden har København gjort en målrettet indsats for at forbedre infrastrukturen, sikkerheden og parkeringsmulighederne for byens cyklister. I dag cykler både bankdirektøren og kassedamen dagligt til og fra arbejde. Cykelstier, cykelparkeringer, cykellysregulering og cyklister præger det bybilledet – og lige nu arbejdes der på at gøre København til ’Verdens bedste cykelby’ i år 2015. Der findes godt 340 km cykelsti i København og langt størstedelen af de store veje er udstyret med cykelstier. Infrastrukturen er tilrettelagt, så den tager hensyn til de godt 150.000 borgere, der hver dag vælger cyklen som transportmiddel - og som tilsammen tilbagelægger over 1,17 millioner km om dagen.

Et kig ud i verden…

Hvor mere end 30% af indbyggerne i København cykler dagligt, vælger kun 1½ % i New York cyklen på arbejde. Men i løbet af de kommende år vil det tal formentligt stige. Borgmester Michael Bloomberg har udformet en transportplan, som skal anlægge 6.000 km. cykelsti i byen. En proaktiv indsats på cykelområdet er kombineret med, at bilernes kørebaner skal indskrænkes i de mest belastede områder. Planen har derfor både til formål at mindske bilkørslen, CO2-udslippet og gøre det lettere for folk at transportere sig sikkert på cykel i byen.

Den colombianske hovedstad Bogotá var tidligere præget af uroligheder og stor ulighed. Selvom kun 20% af borgerne kørte i private biler, blev størstedelen af de offentlige midler brugt på infrastruktur til byens få private bilister. Alligevel formåede Bogotás borgmester Enrique Peñalosa i begyndelsen af det 21. årh. at foretage en række radikale sociale tiltag for at vende byens negative udvikling. Han understregede bl.a. uligheden mellem rig og fattig og satte målrettet ind for at fremme cyklisme og et fodgængervenligt byrum til majoriteten – de 80% af borgerne – som ikke havde egen bil. Blandt initiativerne var bilfrie dage, hvor Bogotás 120 km blev afspærret for biler, så indbyggerne kunne gå eller cykel rundt i de bilfrie gader.

Byer i bevægelse

Gågaderne, stierne, parkerne og pladserne er byens (u)udnyttede rum og rammer for bevægelse i byen. Forskning på området påpeger at bevægemønstret og idrætskulturen i større byer bliver stadig mere selvorganiseret og individualistisk.  Der dyrkes mere selvtilrettelagt motion som løb, gang og cykling - og mindre organiseret holdsport. Mere foregår udendørs og mindre indendørs. Men at indrette byerne så de giver plads til de nye bevægelsesformer, sker ikke over én nat eller inden for en regeringsperiode. At foretage ændringer på det niveau kræver foruden en langsigtet plan, samarbejdsvilje på tværs af partierne, de professionelle aktører og borgerne.

På vej mod sunde byer og borgere

Sammenfattende kan man sige at foregribelse af livsstilssygdomme, øget livskvalitet for udsatte grupper og miljømæssige hensyn er kun nogle af de indsatsområder, der knytter sig til sundhed i byen. En forbedring af byens ’bløde’ trafiknet – fortove, stier, gågader og cykelstier – vil gøre byen mere imødekommende overfor borgerne og deres bevægelse i byrummet. En sådan satsning på sundhedsområdet, kan vise sig at være en langsigtet investering i byen og borgerne. Men for at høste de rigtigt store gevinster af en øget indsats på sundhedsområdet i byen, bør forskning og brugerinddragende undersøgelser medtænkes, som løftestang og bevismaterialet for hvor, hvordan og for hvem der skal sættes særligt ind overfor. Den sunde by bygger bro mellem byens og borgernes rum – mellem folkesundhed, livskvalitet og social velvære – og Danmark/København har en særlig mulighed for at afprøve og udvikle sunde byer – som peger fremad og vise andre byer vejen til sundhed i byen.

Jan Gehl:

”En vigtig demokratisk funktion er at møde sine medmennesker i det offentlige rum - og bevæger du dig i byen, har du mulighed for at lære af dit medsamfund.”

”Cykler er vigtige: Vi bruger cykler til at blive hurtigere fodgængere, ikke som ekstremsport. På den måde minder det at cykle meget om at være fodgænger. Det er let at påbegynde og afbryde handlingen".

Om Jan Gehl

Jan Gehl er professor for byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Han tog sin BA og MA i arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i 1961 og begyndte herefter sit arbejde som arkitekt. I 1966 fik han et 5 års researchlegat til at studere formen og brugen af det offentlige rum. Dette arbejde gav anledning til Jans første bog, ”Livet mellem husene”. Jan Gehl har undervist på Arkitektskolen siden 1971 som lektor, senior lektor og nu professor for byplanlægning. I 1988 blev det nye Center for Byplanlægning CBP etableret på Arkitektskolen med Jan Gehl som leder. Derudover er han også den grundlæggende partner af Gehl Architects – Urban Quality Consultants.  Jan’s idéer og tilgang til design og planlægning af det offentlige rum inkorporerer den sidste nye teknologi uden at miste overblikket over folks oplevelser af hverdagen og handlinger i det offentlige rum. Som partner i Gehl Architects har han gjort tjeneste som konsulent i flere forskellige lande og byer herunder København, New York og Melbourne i Australien.

Uvalgte publikationer af Jan Gehl:

Livet mellem husene, 1971
Byens Rum – Byens Liv, 1996 (m. Lars Gemzøe)
Nye Byrum, 2001 (m. Lars Gemzøe)
Byer for mennesker, 2010

Andet litteratur:

Henri Lefebvre, The Urban Revolution, 1970
Jane Jacobs, The Death and Life of Great American Cities, 1961
Sigfried Giedion, Space, Time and Architecture: the growth of a new tradition, 1941
Steen Eiler Rasmussen, Om at opleve arkitektur, 1957

Links:

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole:
Bæredygtige Byer™, Dansk Arkitektur Center: