4. February 2011

Gode byer - sunde byer

Af Signe Cecilie Jochumsen, Dansk Arkitektur Center

Sundhed i byen og lokalsamfundet

Sundhed er en af de grundlæggende forudsætninger for en bæredygtig levevis i byen og altafgørende i udviklingen af en sund by. Byer danner de fysiske, sociale og miljømæssige rammer for størstedelen af klodens befolkning - og spiller derfor en vigtig rolle i at fremme sund livsstil. Men, at skabe sundhed i byen – at skabe sunde byer – er lettere sagt end gjort. Særligt i et (by)samfund hvor borgerne med tiden er blevet vænnet af med at bevæge sig mere end højest nødvendigt: Vi sidder meget og bevæger os for lidt i løbet af en dag. Vi sidder på vores arbejde. Vi sidder når vi bliver transporteret. Vi sidder når vi kører hjem. Vi sidder meget i hjemmet. Vi sidder foran computeren. Vi sidder når vi spiser – og foran tv’et – ja, der sidder vi også. I det hele taget bevæger vi os langt mindre i dag end hvad vi gjorde før bilen blev vores foretrukne transportmiddel. Hvad nu hvis byer kunne fremme fysisk aktivitet og sundhed i byen?

Helbred og livsstil

Overvægt, fedme og andre livsstilsrelaterede sygdomme er først og fremmest til fare for den enkelte, men også en enorm samfundsudgift, som staten og byerne hvert år bruger enorme ressourcer på. Sundhed handler ikke alene om den enkelte borgers eller gruppers fysiske helbred og livsstil. Hos verdensorganisationen WHO, defineres sundhed som

”….en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og social velvære, og ikke blot fravær af sygdom og gener”

. Sundhedsfremmende initiativer bør derfor ikke blot handle om at minimere sundhedsskadelige faktorer som inaktivitet, dårlig kost, luftforurening m.m. Det handler også om at foregribe sociale, kulturelle og psykiske problemer som ulighed, ensomhed og isolation gennem eksempelvis arkitektur og byplanlægning.

Det gode byrum ifølge Jan Gehl

Byen har en vigtig opgave i at sætte rammerne for et sikkert, tilgængeligt og inspirerende byrum at være og bevæge sig i. Byen har en social opgave i at skabe de bedst tænkelige rammer hvor byens borgere kan føle sig hjemme. Det første (og måske største) skridt på vejen er, at gøre det nemmere for folk at lade bilen stå til fordel for cyklen eller offentlige transportmidler. Ifølge arkitekt og professor i planlægning Jan Gehl  skal byer invitere til transport- og bevægelsesformer som cykling og gang frem for kørsel i bil. Her handler sundhed i byen altså ikke om at opføre flere idrætsanlæg eller udendørs løbebaner, men om at skabe et mere levende og imødekommende byrum, der inviterer folk til at bevæge sig i det.

Beskyttelse, komfort og herlighed

Jan Gehl opstiller tre kvalitetskriterier for det gode byrum: beskyttelse, komfort og herlighed. Beskyttelsen er især fokuseret på, at byrummet er sikkert for de ’bløde’ trafikanter – fodgængerne og cyklisterne. Komfort i byrummet opnås ifølge Gehl ved, at der er gode muligheder for at stå, gå og sidde, sammen med andre eller for sig selv. Herlighedsaspektet knytter sig til den menneskelige skala, som skal sikre, at borgerne oplever byens herligheder, arkitekturen og de særlige steder på bedste vis. De tre kvalitetskriterier er med til at skabe det, for Jan Gehl, gode og sunde byrum.

Bevægelse mellem husene

En sund by betyder først og fremmest, at de grundlæggende miljøforhold – luft, jord, vand mv. – er i orden. Den sunde by har minimeret den ’hårde’ trafik og giver let adgang for de ’bløde’ trafikanter. I lyset af Gehl’s kriterier for den gode by kan man sammenfattende sige, at det der betyder mest for bylivet og udviklingen af den sunde by, er det eksisterende trafiknet – de allerede anlagte parker, byens mellemrum, de offentlige rum, gaderne og cykelstierne – idet de udgør byens fysiske rammer og udgangspunkter, hvor livet og bevægelserne i byen finder sted. Byen – arkitektur og planlægning – kan medvirke til at fremme sundhed i byen.