Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
4. February 2011
Den fedmeepidemi som aktuelt er emne for tv-programmer, radioudsendelser, avisartikler og bøger er ikke ny, hverken i Danmark eller i det hele taget i den vestlige verden. Selvom debatten om den udbredte fedme nu har forløbet i en årrække, er der kun tegn på, at epidemien fortsat udvikler sig, altså at stadig flere bliver stadig federe, på trods af oplysning og informationskampagner. Men hvordan er det gået med de tidligere forsøg på at sætte ind overfor fedmeepidemien, og hvordan kommer vi videre? Teknologidebat har talt med Maria Bruselius-Jensen, forsker på Steno Diabetes Center og Michael Søgaard Jørgensen, lektor på DTU.
I 2005 satte 51 mennesker sig sammen i 48 timer for at komme med ideer til forebyggelse af den truende fedmeepidemi i Danmark. Blandt deltagerne var fødevareproducenter, detailhandel, sundhedsorganisationer, forskere og embedsmænd. Målet var at udvikle konkrete ideer til, hvordan Danmark kan forebygge en fedmeepidemi. Der blev udviklet 13 forslag til et sundere Danmark, og forslagene blev under stor mediebevågenhed overleveret til den daværende Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed samt Fødevareindustriens formand Mogens Granborg som afslutning på topmødet. Ideerne til, hvordan fedmeproblemet kunne angribes var meget forskellige, helt fra en elektronisk indkøbskurv, over afgifter på usunde varer, til anlæggelse af gang- og cykelstier.
Børneboxen
Nu skriver vi 2011, og hvordan er det så gået med ideerne fra Det fede topmøde 05?
Til de mest sejlivede forslag fra ’Det fede topmøde’ hører Børneboxen, som er en aktivitetspakke med sjove lege og sund mad målrettet børn i aldersgruppen 3-6 år. Formålet med BørneBoxen var at bevidstgøre især børn om sundhed gennem leg, men også at give børnehavepersonale og forældre viden og redskaber til gode vaner om sund mad, daglig bevægelse, personlig hygiejne og sociale kompetencer. Børneboxen har siden skiftet opholdssted på internettet og udgives i en fornyet version, som kan bestilles hos Fødevarestyrelsen.
Food Lab
Et andet af ’Det fede topmødes’ forslag som har holdt ved et stykke tid, er ’Food Lab’, der skulle udvikle nye skolekøkkenordninger, hvor eleverne både skulle have leveret sunde og hurtige madløsninger samtidig med, at de har kunnet lære om sund kost. Projektet satte blandt andet tre Ph.d.-forløb i gang, hvoraf ét er afsluttet af Maria Bruselius-Jensen, der gerne havde set de gode intentioner fra ’Det fede topmøde’ blive omsat i en mere overordnet fødevarepolitik. Formålet var blandt andet at identificere, hvordan skolemadsordninger kan målrettes de enkelte skoler og deres elever, samt indrettes, så der kollektivt udvikles sunde måltidskulturer. Projektet blev sat i gang blandt andet for offentlige innovationsmidler, men er siden midlerne løb ud, blevet begrænset til få møder blandt deltagerne i sine aktiviteter. Maria Bruselius-Jensen havde håbet på en udvikling der kunne have givet en helt anderledes fødevarekvalitet og madkultur og en omfattende forskning i et godt måltid. I stedet mener hun, at projektets resultater nærmest er blevet til produktudvikling i, hvad der kan sælges. Projektet har givet mere viden om de komplicerede årsager til fedmeepidemien, men ansvaret er forblevet hos den enkelte, eller når der er tale om børn hos forældrene.
Michael Søgaard Jørgensen, lektor på DTU
… mener, at der nu er informeret, undervist og forklaret nok om sammenhænge og årsager til fedme. Han vil gerne videre end ’Det fede topmøde’ som, der efter hans mening, ikke kom tilstrækkeligt ud af. Hvis vi skal opnå en mere positiv udvikling i fedmeepidemien, skal der lovgivning til, effektiv fedtafgift fx. Mange fødevareproducenter har deltaget i ’Det fede topmøde’ og har vist god vilje, men der er langt fra ord til handling, når der er så mange interesser involveret i processen, som det har været tilfældet.
Når Michael Søgaard Jørgensen skelner imellem fødevarevirksomheder der producerer henholdsvis kød, sukker, mælk og grønt, er det især producenter af kød og sukker som er sene til at forbedre produkterne i en sundere retning. De ’grønne’ producenter kommer hurtigere fra start. Fødevarekæderne har også stor indflydelse på, hvad der er på hylderne og til hvilke priser. Der skal egentlig konkurrence til før der kommer nye og bedre produkter til og en enkelt af de store kæder betegner han da også som ’first mover’, mens andre kæder er fulgt i kølvandet på denne kæde. Problemet er imidlertid, at det kan være svært for forbrugerne at overskue de mange forskellige produkter i kølemontre og på hylderne – ikke mindst fordi det kan være svært at gennemskue ernæringsinformationen og anprisninger om ’light’ og ’lavt fedtindhold’.
Fokus på arbejdspladserne
Michael Søgaard Jørgensen retter fokus mod arbejdspladserne som et strategisk godt sted at ændre på fødevaretilbuddene. Som eksempel har fødevareforskerne arbejdet med hospitalerne, fordi arbejdsfunktionerne tydeligt influerer på kostindtaget. Han nævner tre væsentlige faktorer: Lang afstand til kantine, stress pga. for stor arbejdsbyrde, som giver for kort tid til at spise, og mad som nogen gange er for fed og ikke særlig ’spændende’. Yderligere viser forskningen, at stressfaktorerne på arbejdspladsen forstærker en disposition for fedme. Derfor er en indsats på arbejdspladserne rigtig. Det er vigtigt, at arbejdspladsers ledelser anerkender deres ansvar for at skabe rammer for god ernæring – ikke kun ved at tilbyde sundere mad i kantinen, men også ved at sikre at arbejdet ikke er mere stressende og tidspresset, end at der er tid til at holde ordentlige pauser med mulighed for at spise et måltid mad. I modsat fald er der fare for at fedme-problemer på arbejdspladser individualiseres.
Projekterne, der blev udviklet på topmødet var: