4. February 2011

’Det fede topmøde’ 05

Af Jørgen Madsen

I 2005 satte 51 mennesker sig sammen i 48 timer for at komme med ideer til forebyggelse af den truende fedmeepidemi i Danmark. Blandt deltagerne var fødevareproducenter, detailhandel, sundhedsorganisationer, forskere og embedsmænd. Målet var at udvikle konkrete ideer til, hvordan Danmark kan forebygge en fedmeepidemi. Der blev udviklet 13 forslag til et sundere Danmark, og forslagene blev under stor mediebevågenhed overleveret til den daværende Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed samt Fødevareindustriens formand Mogens Granborg som afslutning på topmødet. Ideerne til, hvordan fedmeproblemet kunne angribes var meget forskellige, helt fra en elektronisk indkøbskurv, over afgifter på usunde varer, til anlæggelse af gang- og cykelstier.

Børneboxen
Nu skriver vi 2011, og hvordan er det så gået med ideerne fra Det fede topmøde 05?
Til de mest sejlivede forslag fra ’Det fede topmøde’ hører Børneboxen, som er en aktivitetspakke med sjove lege og sund mad målrettet børn i aldersgruppen 3-6 år. Formålet med BørneBoxen var at bevidstgøre især børn om sundhed gennem leg, men også at give børnehavepersonale og forældre viden og redskaber til gode vaner om sund mad, daglig bevægelse, personlig hygiejne og sociale kompetencer. Børneboxen har siden skiftet opholdssted på internettet og udgives i en fornyet version, som kan bestilles hos Fødevarestyrelsen. 

Food Lab
Et andet af ’Det fede topmødes’ forslag som har holdt ved et stykke tid, er ’Food Lab’, der skulle udvikle nye skolekøkkenordninger, hvor eleverne både skulle have leveret sunde og hurtige madløsninger samtidig med, at de har kunnet lære om sund kost. Projektet satte blandt andet tre Ph.d.-forløb i gang, hvoraf ét er afsluttet af Maria Bruselius-Jensen, der gerne havde set de gode intentioner fra ’Det fede topmøde’ blive omsat i en mere overordnet fødevarepolitik. Formålet var blandt andet at identificere, hvordan skolemadsordninger kan målrettes de enkelte skoler og deres elever, samt indrettes, så der kollektivt udvikles sunde måltidskulturer. Projektet blev sat i gang blandt andet for offentlige innovationsmidler, men er siden midlerne løb ud, blevet begrænset til få møder blandt deltagerne i sine aktiviteter. Maria Bruselius-Jensen havde håbet på en udvikling der kunne have givet en helt anderledes fødevarekvalitet og madkultur og en omfattende forskning i et godt måltid. I stedet mener hun, at projektets resultater nærmest er blevet til produktudvikling i, hvad der kan sælges. Projektet har givet mere viden om de komplicerede årsager til fedmeepidemien, men ansvaret er forblevet hos den enkelte, eller når der er tale om børn hos forældrene.

Michael Søgaard Jørgensen, lektor på DTU

… mener, at der nu er informeret, undervist og forklaret nok om sammenhænge og årsager til fedme. Han vil gerne videre end ’Det fede topmøde’ som, der efter hans mening, ikke kom tilstrækkeligt ud af. Hvis vi skal opnå en mere positiv udvikling i fedmeepidemien, skal der lovgivning til, effektiv fedtafgift fx. Mange fødevareproducenter har deltaget i ’Det fede topmøde’ og har vist god vilje, men der er langt fra ord til handling, når der er så mange interesser involveret i processen, som det har været tilfældet.

Når Michael Søgaard Jørgensen skelner imellem fødevarevirksomheder der producerer henholdsvis kød, sukker, mælk og grønt, er det især producenter af kød og sukker som er sene til at forbedre produkterne i en sundere retning. De ’grønne’ producenter kommer hurtigere fra start. Fødevarekæderne har også stor indflydelse på, hvad der er på hylderne og til hvilke priser. Der skal egentlig konkurrence til før der kommer nye og bedre produkter til og en enkelt af de store kæder betegner han da også som ’first mover’, mens andre kæder er fulgt i kølvandet på denne kæde. Problemet er imidlertid, at det kan være svært for forbrugerne at overskue de mange forskellige produkter i kølemontre og på hylderne – ikke mindst fordi det kan være svært at gennemskue ernæringsinformationen og anprisninger om ’light’ og ’lavt fedtindhold’.

Fokus på arbejdspladserne
Michael Søgaard Jørgensen retter fokus mod arbejdspladserne som et strategisk godt sted at ændre på fødevaretilbuddene. Som eksempel har fødevareforskerne arbejdet med hospitalerne, fordi arbejdsfunktionerne tydeligt influerer på kostindtaget. Han nævner tre væsentlige faktorer: Lang afstand til kantine, stress pga. for stor arbejdsbyrde, som giver for kort tid til at spise, og mad som nogen gange er for fed og ikke særlig ’spændende’. Yderligere viser forskningen, at stressfaktorerne på arbejdspladsen forstærker en disposition for fedme. Derfor er en indsats på arbejdspladserne rigtig. Det er vigtigt, at arbejdspladsers ledelser anerkender deres ansvar for at skabe rammer for god ernæring – ikke kun ved at tilbyde sundere mad i kantinen, men også ved at sikre at arbejdet ikke er mere stressende og tidspresset, end at der er tid til at holde ordentlige pauser med mulighed for at spise et måltid mad. I modsat fald er der fare for at fedme-problemer på arbejdspladser individualiseres.

Projekterne, der blev udviklet på topmødet var: 

• Børne- eller Kapow-boxen
  En lege- og sundhedskasse, der leveres til institutionerne, hvor børnene hver uge kan få konkrete mad- og bevægelsesideer til et fantasiunivers af lege og aktiviteter.
• Food Lab
  Nye  skolekøkkenordninger hvor eleverne både får leveret sunde og hurtige madløsninger samtidig med at de kan lære om sund kost.
• Fast ’n Good
  Et madkoncept hvor unge via sms-system kan finde Fast ’n Good pakkerne, som indeholder et sundt og let tilberedt måltid
• Sunde Byggeklodser
  Udvikling af et sæt nye klare kost- og slankemærkninger, som virksomhederne kan udvikle produkter efter, så forbrugerne ikke griber til usunde og uholdbare slankemetoder, hvor kostpyramiden for eksempel vendes på hovedet.
• Spis med Lyst
  Indkøbskoncept med samarbejde mellem detailhandel og producenter særligt rettet mod de ældre.
• Sunde homeparties
  Kost- og motionsideer rettet mod kvinder mellem 30 og 45 år
• I gang
  Nye idræts- og motionssamværsaktiviteter for ældre.
• Motion ved døren
  Forsøg med nye byplanlægningsmodeller hvor alle får direkte adgang til motion og bevægelse i løbestisystemer og bevægelsesområder for både børn og voksne, som for eksempel petanqbaner, naturlegepladser, basketbaner og klatremure.
• Livsstilcamp
  En festival for unge mellem 8 og 15 år med fokus på de unges sportsgrene og interesser som for eksempel skateboarding og basketball.
• Den sunde tegnebog
  Afgifter på mad med høje fedtprocenter.
• En trivselspakke
  Ændringer i arbejdsmiljøloven til også at omfatte trivsel.
• Superma(n)d
  Et nyt madkoncept, hvor manden bliver en superhelt i køkkenet.
• Little Big Shopper
  Et elektronisk indkøbskurvsystem, hvor børnene gennem leg kan lære om sund mad ved at læse butikkens varer gennem et stregkodesystem.