3. February 2011

Social ulighed i fedme og sundhed

Af Jørgen Madsen

På Teknologirådets folketingshøring ’Fedme som Samfundsproblem’, som blev afholdt i oktober 2009, pegede flere oplægsholdere på en særlig presserende opgave i bestræbelserne på at bekæmpe fedmeepidemien: At fokusere forebyggelsen på de grupper, der har højest risiko for at udvikle fedme, som er de kortest uddannede, der også har de mindste indtægter.

Forskere på Institut for Folkesundhedsvidenskab har sammenholdt forskellige faktorer, som har indflydelse på vægten, blandt andet arvelighed som påviseligt har stor betydning. En anden faktor, som forskerne arbejder med, er en evolutionshypotese der tager udgangspunkt i, at mennesket biologisk er skabt til at være jæger og samler med uregelmæssig adgang til føde. Hypotesen antager, at de individer som mest effektivt kunne opbygge fedtdepoter klarede sig bedst, og derfor med de samme gener nu opbygger et for stort fedtdepot, fordi føde kan fås overalt. En tredje faktor, som forskerne arbejder med er uddannelsesniveau, idet antallet af overvægtige er betydeligt højere netop blandt ikke- eller kortuddannede både i Danmark og i udlandet. Denne sidste faktor får forskerne til at se på samspillet mellem både generne og miljøet i form af opvækstvilkår, arbejdsmiljø og nærområde med det uretfærdige resultat, at kombinationen af kort uddannelse, lav indkomst og dårligt nærmiljø blot forstærker den indbyrdes negative betydning: Livsvilkår forringes og levetid forkortes.

Årsager

Når forskerne søger forklaringer på den ukontrollerede fedme, undrer de sig over, hvordan den ene halvdel af befolkningen kan bevare en konstant vægt, mens den anden halvdel bliver mere og mere overvægtig. Èn væsentlig fedmefremkaldende årsag antages at være umiddelbar adgang til rigelig, lækker, sød og fed mad samt kalorierige drikkevarer. Yderligere at kravet til fysisk udfoldelse ringe fx i forbindelse med transport til og fra arbejdsplads og uddannelsesinstitutioner.

Lighed i sundhed

Hvordan skaber vi et samfund, som stiller befolkningen lige i forhold til fedme og sundhed? At nogle grupper i samfundet er mere udsatte for et usundt liv, har man vidst så længe man har forsøgt at måle på levevilkårene. Forskerne håbede tidligere på, at et gratis sundhedsvæsen for alle var svaret og senere på resultatet af velfærdsstat og socialpolitik, men selvom man nu inddrager flere faktorer som arbejdsmiljø, boligmiljø og ernæring, er der fortsat en ulighed i livslængde og livskvalitet som følge af rygning, psykosocialt arbejdsmiljø og ikke mindst fedme.

Geografisk fordeling af fedme

En anden vej at lede efter samfundsgrupper, som er særligt udsat for fedme, er at se på den  geografiske fordeling af fedme. I hovedstadområdet er det - måske ikke overraskende – særligt i de mindre velhavende kommuner, at den største forekomst af overvægt kan konstateres: Københavns Kommune og på Københavns Vestegn, hvorimod fedme i kommunerne nord for hovedstaden ikke tilnærmelsesvis kan måles i samme omfang.

Konstateringen af den øgede fedmeforekomst i de socialt dårligst stillede kommuner, som overvejende henføres til fysisk inaktivitet og usund kost, får forskerne til at anbefale politisk bevågenhed og handling, hvis en stigning i antallet af kroniske patienter skal undgås.

Sunde byer

Endnu en væsentlig observation, som er ved at blive inddraget i forebyggelse af fedme, er nærmiljøets indretning. Forskerne kan spore en positiv sammenhæng mellem antallet af rekreative områder og afstande til offentlige transportmidler, forretninger og arbejde. Jo mere borgerne skal bevæge sig, jo bedre for sundheden. En anden oberservation er, at antallet af overvægtige er tilsvarende højt i forhold til nem adgang til fast-food restauranter og butikker med et begrænset udvalg af sunde varer, og at netop disse to fødevaretilbud ofte findes i de socialt svage kommuner. Den samme tendes er målelig i områder, hvor børn og unge færdes til og fra skole og institutioner nær kiosker og fast-food restauranter, altså flere overvægtige. De sidste oberservationer er ikke danske, men stammer især fra USA og Australien.

Fokuseret indsats

Fra 2007 overtog de nye store kommuner ansvaret for sundhedspolitik og forebyggelse. I lighed med tidligere har de fleste kommune valgt at fortsætte målet om øget social lighed i sundheden. Imidlertid afsættes der ikke mange ressourcer til forebyggelse, så en prioritering er nødvendig, og en forskeranbefaling er udvælgelse af, hvem indsatsen skal ramme, hvor det skal foregå og hvordan indsaten skal gennemføres. Fedmeforskere finder, at den mest effektive indsats skal rettes mod øget uddannelse, fordi bedre uddannede lettere får adgang til job med få eller ingen fysiske belastninger og lønninger der gør det lettere at vælge en sund livsstil. Som eksempler på steder i samfundet, hvor der kan gøres en meningsfuld indsats for kortuddannede erhvervsaktive, er arbejdspladsen velegenet til forebyggende initiativer indenfor fysisk inaktivitet, kost, alkohol og rygning.

Gode vaner til de unge

Især de unge der er under uddannelse på erhvervsskolerne er udsatte for at dårlige sundhedsvaner. Forskerne ser en bedre indsats på skolerne som en relevant mulighed for at ramme mange i en væsentlig målgruppe, men aktuelt mangler hele dette uddannelsesområde midler. Flere kommuner er desuden begyndt at etablere særlige fritidstilbud til overvægtige børn.

Artiklen er baseret på oplæg ved høring for Folketingets Sundhedsudvalg den 27. oktober 2009:

• Forebyggelse rettet mod grupper med høj risiko for at udvikle fedme, Finn Didrichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab
• Fedmens socio-geografiske fordeling og målrettet forebyggelse, Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter or Forebyggelse og Sundhed
• Fedme og social ulighed i sundhed, Finn Breinholt, Center for Folkesundhed

Høringsrapport fra høringen kan downloades her