Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
30. June 2011
Medborgerskab er en størrelse, som det kan være svært at indfange og beskrive. Hvis det skal forstås, skal det måske først og fremmest opleves. Det var, hvad over 1000 danskere gjorde på fem borgertopmøder om sundhedsvæsenet afholdt samtidigt på tværs af landet lørdag d. 5 marts 2011.
På årets første solbeskinnede forårsdag tilbragte borgertopmødernes deltagere hele dagen inden for i dunkle haller. De var på hårdt arbejde med at diskutere sundhedsvæsenets værdier og udfordringer i mindre grupper og med hver især at tage stilling til en række konkrete spørgsmål ved hjælp af elektronisk afstemning. Vi bad i slutningen af dagen alle deltagere udfylde et evalueringsark, og det gjorde de fleste. På tværs af de mange deltagere var det de samme grundlæggende tilkendegivelser, som de fleste borgere gav.
De borgere, der deltog i borgertopmøderne havde alle modtaget en personlig invitation med en kort præsentation af arrangementets emne og dagens forløb. På den baggrund havde deltagerne valgt at melde sig til. En betydelig del gjorde dette, fordi de mente, at sundhedsvæsenet var et spændende og vigtigt emne at debattere. En hel del havde selv erfaringer som patienter, pårørende eller ansatte på sundhedsområdet, som påvirkede deres lyst til at deltage. Endnu flere angav dog ikke selve emnet som primær årsag til deres lyst til at deltage i et borgertopmøde. Det centrale var nærmere arrangementets særlige form. Mange så borgertopmøderne som en vigtig mulighed for at komme til orde, gøre en forskel og få medindflydelse. Når sådant et tilbud dukkede op, var det både en mulighed og en pligt at stille op, mente mange.
Langt de fleste borgerne syntes, at de havde haft en spændende dag på borgertopmødet. Mange tilkendegav, at de var blevet klogere på sundhedsvæsenet og de mange udfordrende dilemmaer, som præger det. Men endnu flere fokuserede på de gevinster, der lå i oplevelse af at deltage i et borgertopmøde. Mange værdsatte de nye input til og vinkler på egne holdninger, som diskussionerne med andre borgere gav. Mange var glade for muligheden for at give sin egen mening til kende, men at have hørt andres synspunkter var mindst ligeså betydningsfuldt i deres vurdering af dagens kvaliteter.
Da dagen sluttede, havde borgerne været i gang i syv timer – og for langt de fleste var selve borgertopmødet pakket ind i en betydelig transporttid frem og tilbage til afholdelsesstedet. Alligevel skal vi ned i promillerne for at finde deltagere, der ikke ville deltage en anden gang. Det indgyder respekt. Og det viser med al tænkelig tydelighed, at der er et potentiale for meget mere medborgerskab i fast form fremover.