Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
30. June 2011
Teknologidebat har spurgt nogle af deltagerne, hvorfor de har sagt ja til at deltage i borgertopmødet i Kalundborg Kommune:
”Jeg synes det er interessant. Og så synes jeg, at havet og regnen tager for meget af vores land, og at vi gør for lidt ved det. Det bliver mere og mere en del af vores hverdag.”
Har du selv været ramt af oversvømmelser?
Bettina Lund griner, og siger: ”Ja, i min have, det er det eneste. Jeg bor lidt inde i landet, men jeg bor på gammel havbund.”
Hvad synes du om, at kommunen holder borgertopmøde?
”Jeg synes det er genialt, så får de hørt den almindelige borger, hvad han går og sysler med.”
Tror det, der bliver sagt i dag, bliver brugt i den videre planlægning?
”Det ville være dumt at overhøre det. Jeg tror det bliver brugt.”
”Jeg er født og opvokset på en landejendom, og jeg har drevet landbrug i mange år på en ejendom, som ligger på en udtørret del af Lammefjorden, hvor vi får pumpet vandet væk. Så det er spændende at være med til diskussionen om, hvad man vil gøre fremover. Jeg har nået den alder, hvor det ikke får indflydelse i min levetid, men derfor kan man jo godt tænke på dem, der kommer efter. Jeg har været med i bestyrelsen af vores pumpelag i mange år, så jeg er meget overrasket over det første afstemningsresultat – at man siger: de, der får problemer kan passe sig selv.”
Tror du snakken i dag bliver brugt til noget?
”Det kan man da godt have sine tvivl om nogle gange... Jo, jeg tror faktisk man vil skæve til det. Men indimellem bliver der jo holdt nogle møder, som ikke rigtig fører til noget, men så har vi da haft en hyggelig dag.”
”Jeg fik invitationen, og så synes jeg, at når man fik muligheden var det en borgerpligt at deltage. Det er også et spændende emne, og noget man er nødt til at tage stilling til.”
Er du selv berørt af vandstigninger?
”Nej, det er jeg ikke.”
Tror du politikerne efterfølgende interesserer sig for, hvad der bliver svaret i dag, og tager det med i deres planlægning?
”Ja, det har jeg en forventning om, at de gør. Og så tror jeg også, det har en indflydelse på os som er med. Vi bliver bevidstgjorte om vores lands fremtid om 50-60 år. Der er nogen ting, som vi ikke kan lukke øjnene for. Det bliver vi nødt til at forholde os til.”
Er de emner, der bliver diskuteret i dag, noget du har snakket med venner og familie om?
”Det er dukket op en gang imellem, fordi det kommer op i pressen, at klimaforandringerne er der, at polerne og indlandsisen på Grønland smelter, og havene stiger. Det vil selvfølgelig få konsekvenser for Danmark, men det er ikke noget, der optager mig så meget, for her og nu har vi jo ikke set det så meget endnu.”
”Det er svært at være bordformand, for man må ikke blande sig. Som politiker ved jeg, at kommunen kæmper med det her på alle fronter, og at vi på samme tid prøver at tilgodese erhvervslivet og vores borgere. Så det er vanskeligt ikke at komme med yderligere informationer. Men det er gået nogenlunde, synes jeg.”
Synes du, det er et godt arbejdsredskab, politikerne får her?
”Det er et fantastisk arbejdsredskab. Ikke nok med, at vi får nogle værdifulde data, vi får også lov til at møde borgerne på et helt andet niveau. Kalundborg er en storkommune, så nogle gange kan der være langt fra mig og mine kolleger til den enkelte borger. Her er vi midt i det. Det her er et fantastisk initiativ. Jeg håber man også kan arrangere borgertopmøder om andre emner. Det kan være ældre- eller skoleområdet. Man kommer til bunds og få et helt andet syn på sagen.”
Synes du folk har forberedt sig godt?
”Når jeg taler for de seks, der sidder ovre hos mig, så: ja, fantastisk godt. For øvrigt så er sammensætningen ved mit bord sådan, at der både er fagmanden, og den, der måske ikke har så mange meninger, men alligevel gerne vil sige noget. Der er dem, der bor på landet og dem, der bor helt inde i byen. Så vi er bredt repræsenteret.”
Hør politikernes oplevelse af borgertopmødet.
Voxpop fra bortopmøde i Region MidtjyllandBorgernes oplevelse af borgertopmødet.