Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger
30. June 2011
Borgerinddragelse er blevet et nyttigt redskab til at forvalte demokratiet og har. Borgerinddragelse i politikudvikling har mange former, og én af dem er de borgertopmøder som Teknologirådet arrangerer. Formålet med et borgertopmøde er, at borgerne kan give deres holdninger om et emne videre til politikerne ved at være informeret, ved dialog og ved afstemninger. I første del af 2011 har Teknologirådet holdt seks borgertopmøder og i anden del skal der holdes to mere. Emnerne varierer fra klimatilpasning over sundhedspolitik og regional udvikling til biodiversitet. Der kan holdes borgertopmøder om alt, hvor politikerne har brug for at få borgerne synspunkter til problemstillinger, der er svære at håndtere.
Flere og flere kommuner, regioner og politikere vælger at inddrage borgerne tidligt i beslutningsprocesser, for at opnå langtidsholdbare løsninger med en så bred opbakning som muligt fra borgerne. Et eksempel er Kalundborg kommunes borgertopmøde om kommunens klimatilpasningsplan. Kommunen fik borgernes svar på, hvilke løsningsmodeller borgerne hældede mest til. Ved debatrunder fik borgerne diskuteret, hvem der har ansvaret, fordeling af opgaver, og hvorfra økonomien skal komme. På den måde blev der udvekslet viden og meninger og borgerne fik opnåede nuancerede holdninger, der mundede ud i kvalificerede afstemningssvar. Dialogmetoderne bidrager både til et mere solidt politisk fundament, men kan også ses som et mål i sig selv for borgerne. Politikerne får mulighed for at møde borgerne på et andet niveau end de er vant til og de kan opnå indsigt i borgernes idéer og tanker om emnet allerede i begyndelsen af en ide- og politikudvikling.
Erfaringer og interviews viser, at mange borgere oplever borgertopmødet som en mulighed for at komme til orde, gøre en forskel og få medindflydelse. Langt de fleste bortopmødedeltagere er endog meget positive overfor at have deltaget og vil gerne deltage igen en anden gang. Nogle borgere efterlyser en større repræsentativitet ved borgertopmøderne og udtrykker tvivl om, hvorvidt politikerne vil bruge resultaterne fra borgertopmødet. Borgertopmødet har en bindende og forpligtende effekt ved at politikerne selv har spurgt om borgernes mening og dermed også er bundet til at gøre brug af i hvert fald dele af den.
En kritik man kan rette mod borgertopmøder er, at det primært er de ressourcestærke borgere, der dukker op og dermed bliver de ressourcesvage borgeres synspunkter ikke i så høj grad hørt. Der er generelt også en meget lille procentdel af deltagerne, der er unge og med anden etnisk baggrund. Ved borgertopmøderne om sundhedssektoren i alle fem regioner viste afstemningsresultaterne, at borgerne var villige til at betale for lægebesøg. Det var nyt, og det var en overraskelse. Dette resultat tilgodeser imidlertid ikke de svage borgere, og er et tegn på, at nogle afstemningsresultater skal læses med forsigtighed.
Denne udgave af Teknologidebat indeholder en række artikler om borgertopmøder med pointer som: ”Måske er borgertopmøder forsamlingshusets afløser”, ”Når sådant et tilbud dukkede op, var det både en mulighed og en pligt at stille op”, ”Jeg føler, at vi har taget 500 mennesker 50 år ud i fremtiden og givet dem en oplevelse for en dag”, ”Det er et fantastisk arbejdsredskab”, ”Det vigtige er dialogen, en afstemning alene kunne man købe hos Gallup”. Med disse ord åbner Teknologidebat op for et magasin med fokus på borgernes deltagelse. Derudover indeholder Teknologidebat også en artikel om mulighederne i fremtidens computere i form af tablets, de såkaldte tavle pc’er. De vil få betydning.
God læsning!
Redaktionen
Foto: Gert Ellegaard